{{}}

Copyright: Tobias Nicolai

30. sep, 2026
kl. 10-12

Bikubenfonden

Oplevelseskonference: Unges beslutningskraft

Hvad står i vejen, når arbejdet med unge i udsatte positioner går i stå hos jer? Og hvor er der et uforløst potentiale?

I er mange der ambitiøst arbejder for at skabe bedre møder med unge i udsatte positioner. Alligevel ser vi, at noget stadig spænder ben i praksis. Indsigter som peger på at gode intentioner ikke altid bliver til praksis.

Hvad sker der, når vi ikke bare taler om indsigter, men mærker dem? Det vil Bikubenfonden gerne undersøge nærmere med jer, på en anden måde end normalt.

Derfor inviterer de til en oplevelseskonference, hvor I ikke kun skal lytte, men træde ind i indsigterne og møde dem i jeres egen praksis.

På oplevelseskonferencen vil I mærke, hvordan det er at være ung i et system, hvor beslutninger træffes om én, ikke med én, og hvad der ændrer sig, når vi tør udfordre rollerne.

Undervejs bevæger vi os gennem fire indsigter, som peger på, hvor vi i dag går i stå, og hvor der er uforløst potentiale:

  • Ejerskab til aftalerne øger chancerne for at lykkes med det, der er vigtigt
  • Jeg kan ikke tale mig til det hele – jeg skal også erfare mig til det
  • Jeg kommer bedst frem til min beslutning, når jeg har talt med andre unge om den.
  • Hvorfor taler vi kun om det, systemet kan gøre noget ved?

Måske giver de genlyd i din praksis? Måske udfordrer de den? Uanset er ambitionen at give jer nye perspektiver som måske inviterer til at tage det næste skridt sammen.

Indsigterne er inspireret af Bikubenfondens partnerskab med Københavns Kommune og Roskilde Kommune om Unges Beslutningskraft.

Vi håber du vil være med, når vi sammen med jer undersøger, hvad der sker, hvis vi arbejder med indsigterne i praksis, og hvad der sker, hvis vi ikke gør.

Bemærk at det ikke længere er muligt at tilmelde dig dette event

Deltagende medlemmer