7. apr., 2025
kl.13-15
STED: SCENEN
Med lov skal land bygges, men kan det gøres Co2-neutralt?
Landets gamle og smukke kunst- og kulturbygninger fyrer for gråspurvene. Bygningsfredningsloven forhindrer energieffektive og klimavenlige tilpasninger af teatre, museer og kulturhuse. Samtidig kan simpel indendørs energi- og klimastyring både reducere energiforbrug og dermed klimaaftryk betragteligt. Og hvad er egentligt bedst, skal vi bygge nyt eller ombygge den eksisterende bygningsmasse?
Center for Bæredygtighed i Kulturen v/Kulturens Analyseinstitut inviterer til paneldebat med nogle af de skarpeste tænkere og praktikere på området.
Kom og bliv klogere på hvordan bygningsfredningsloven nu kan blive opdateret og hvordan man let og effektivt kan reducere sin bygnings energiforbrug.
DEM KAN DU MØDE: ANDERS LENDAGER (KREATIV DIREKTØR, LENDAGER GROUP), FINN HAGEN STORGAARD (TEATERARKITEKT OG FACILITY MANAGER, ØSTERBRO TEATER), BIRGITTE KEHLER HOLST (PROJEKTLEDER, MUSEERNES GRØNNE AKADEMI) OG HANNE ULLUM (VICEDIREKTØR, BYGHERREFORENINGEN).
Arkitekt MAA Søren Pihlmann fra Pihlmann Architects introducerer og fortæller om udfordringerne med at skulle ombygge Thoravej 29 til sit nuværende formål.
MODERATOR: JACOB TEGLGAARD, PROJEKTLEDER I CENTER FOR BÆREDYGTIGHED I KULTUREN V/KULTURENS ANALYSEINSTITUT
ARRANGØR: KULTURENS ANALYSEINSTITUT