

Copyright: Emil Basse
30. sep., 2025
kl.15-18.30
Bikubenfonden
Kunst, forestillingsevne og handlekraft - Vi undersøger mulige fremtider
Vi stiller os sammen i fremtiden og undersøger kulturlivets og kunstens værdiskabelse. Så vi kan handle i nutiden.
Det sker på Thoravej 29 den 30. september. Kl. 15.00 – 18.30.
I en fremtid, hvor vi forstår og tager alvorligt, hvad kunsten og kulturlivet betyder for mennesker og samfund, ser vi dets potentiale for at forandre vores verden, forbedre menneskers liv og løse fælles samfundsproblemer.
Hvad skal der ske?
Du kommer til at aktivere dine egne indsigter og ambitioner for fremtiden - sammen med en masse andre inspirerende deltagere, så vi i fællesskab kan rykke det samfund, vi er en del af.
Gennem fire scenarier - mulige fremtider - forestiller vi os, hvad vi har lavet om. De billeder bruger vi til at tage helt konkrete handlemuligheder med os i det daglige virke.
Du vil deltage i workshops indenfor temaerne værdiskabelse, engagement, dannelse eller regenerativ praksis.
Vi håber, du vil være med?
Du kan møde:
- Rasmus Myrup, billedkunstner
- Henrik Sveidahl, rektor, Rytmisk Musikkonservatorium
- Camilla Mordhorst, adm. direktør, Dansk Kulturinstitut
- Trine Bille, professor, CBS
- Eva Præstiin, direktør, Betty Nansen Teatret
- Rune Baastrup, direktør, Democracy X
Arrangeres i samarbejde mellem Dansk Design Center, Dronning Marys Center, Kulturens Analyseinstitut og Bikubenfonden.